Rend&Hop
Rend og hop med Oliver og Ida
Et univers af bevægelser
Velkommen til et univers af sjove aktiviteter, som støtter børns bevægelsesglæde og motoriske udvikling, både når de er 1, 4 og 10 år.
Klik rundt på hjemmesiden og få masser af ideer til bevægelseslege, som kan sættes i gang i hjemmet, dagtilbuddet, naturen og foreningen. Aktiviteterne kan være for et enkelt barn eller en større gruppe og kræver få og simple rekvisitter.
God fornøjelse!
En forebyggende indsats
Børn erobrer verden gennem krop og bevægelse, og de har brug for rammer og tid til at udvikle de motoriske færdigheder. En god motorik kræver, at børnene er aktive, øver sig og stimuleres med alsidige bevægelser.
Ved at opfordre børnene til at sætte gang i motoriske lege, kan de hjælpes godt på vej. Rend og hop med Oliver og Ida tilbyder kursusforløb for dagplejere og det pædagogiske personale i daginstitutioner.
KFUMs Idrætsforbund har i perioden 2010 – 2020 drevet et bevægelseskoncept for 0-6 årige børn i samarbejde med DIF og Nordea-Fonden. Projektet hedder "Rend og Hop med Ida og Oliver".
Hensigten var at fremme børns motoriske udvikling og at skærpe voksnes bevidsthed om vigtigheden af alsidig bevægelse i hverdagen og voksnes betydning som rollemodeller.
250.000 børn lærte Oliver og Ida at kende – de to figurer som blev udviklet i den pædagogiske del af projektet. Forbundet har været i berøring med rigtig mange institutioner og dagplejere over hele landet, og fagpersonalet har fået indsigt i understøttelse af børns sanser og motorisk udvikling.
Senere fik Oliver og Ida en storebror, som er materiale til en tryk overgang fra institution til skole. Man kan også Rende og hoppe i foreningerne, hvor der er udviklet materiale der er nemt at inddrage i fx opvarmning.
.png%3F2026-08-31T11%253A06%253A31.545Z&w=3840&q=75)