Leg med Ida

Materialet er inddelt i fem kategorier, som hver indeholder en række øvelser:

Balancetossen • Rundtossen • Tumletossen • Rytmetossen • Føletossen

Rend og hop med Ida er opdelt efter, hvilke funktioner og kundskaber børnene mestrer. Hver øvelse er opdelt i tre niveauer:

LILLE IDA:
Krybe - kravle - stå

MELLEM IDA:
Gå - let løb

STORE IDA:
Hop - løb med svævefase

Ved at begynde der hvor barnet er rent udviklingsmæssigt, vil barnet opleve at kunne deltage i og gennemføre aktiviteten og herigennem få en god oplevelse. I kan med fordel gentage øvelserne over en længere periode, så der skabes genkendelighed for børnene i forhold til materialet.

Ved at have øje for at krop imiterer krop, vil I opleve, at barnet også kan opnå udbytte af at deltage i en øvelse det ikke mestrer, ved at observere andre børn og voksne.

ØVELSESKORT

Materialet består af to infokort, 20 øvelseskort samt et kort med motoriske lege. Øvelseskortene indeholder billeder med korte beskrivelser af øvelserne og hvorfor øvelserne er relevante, en rekvisitliste og forslag til, hvordan øvelserne varieres. Øvelseskortene er lavet i et holdbart materiale, så de kan medbringes udendørs.

Materialet kan erhverves fysisk. Se mere i vores webshop.

Børn erobrer verden gennem krop og bevægelse, og de har brug for rammer og tid til at udvikle de motoriske færdigheder. Veludviklede motoriske færdigheder skaber trivsel hos børn i form af fysisk, psykisk og social sundhed og fremmer børns indlæringsparathed.

Motorisk veludviklede børn har lettere ved at indgå i sociale fællesskaber end børn med motoriske vanskeligheder, da de kan deltage i lege med andre børn, uden at koncentrere sig om kropslige begrænsninger og basale bevægemønstre.

Børn der har en sikker motorik, har også et bedre fundament for indlæring, da de har gode forudsætninger for at kunne koncentrere sig om det stof der bliver formidlet, uden at bruge for meget energi på kroppens funktioner. Endelig gør en veludviklet kropsstamme det lettere for børn at sidde roligt.

En god motorik kræver, at børn er aktive, øver sig og bliver stimuleret til alsidige bevægelser. Dette materiale er udviklet til at lege med motorikken for børn fra ½-3 år på tværs af de primære sanser og primitive reflekser. I kan formgive måden, materialet Rend og hop med Ida bruges på, så det netop passer til jeres pædagogik, traditioner samt rum og rammer.

Der er lagt vægt på, at der er øvelser til både indendørs og udendørs leg, samt at der kræves få rekvisitter for at træne børnenes motorik.

Sanserne og bevægelse hører sammen og har stor betydning for barnets udvikling. De tre vigtigste sanser for børns motorik er Labyrintsansen, Taktilsansen og Kinæstesisansen. De kaldes de primære sanser og udvikles i fosterstadiet. De primære sanser er grundlaget for vores videre udvikling. Sanseintegration er den neurologiske proces, som organiserer sanseindtryk fra ens krop og fra omverdenen og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i det miljø, barnet befinder sig i.

Hos spædbørn ses en række af reflekser som hjælper barnet gennem den kropslige udvikling det første år. De reflekser som har størst betydning for den motoriske udvikling, er de primitive og posturale reflekser. De primitive reflekser er til stede omkring fødslen og bliver integreret i barnets bevægelser. De posturale reflekser kommer på bestemte tidspunkter gennem sanseimpulser og skal hjælpe barnet med eksempelvis at stå og gå. Reflekserne hører til den del af hjernen, der ligger uden for viljens kontrol, og som vi derfor ikke kan kontrollere. Når en refleks har gjort sin virkning, bliver funktionen overtaget af den bevidste del af hjernen, og bevægelserne bliver nu viljestyret, hvilket vil sige at barnet har kontrol over bevægelserne.

VESTIBULÆRSANSEN, LABYRINTSANSEN

Labyrintsansen, også kaldet hovedbalancesansen, befinder sig i de to labyrintorganer i det indre øre. Det er her hovedets stilling i forhold til tyngdekraften styres. Når vi bevæger hovedet bevæges væsken i labyrintsansens buegange og hjernen registrerer nu hovedets stilling. Labyrintsansen registrerer derudover hovedets bevægelser og om der accelereres eller decelereres i hastighed. Labyrintorganet har en evne til at mærke om en person er ved at miste balancen - inden vedkommende gør det.

TAKTILSANSEN, FØLESANSEN

Vores følesans er knyttet til forskellige sanseceller i huden og slimhinder.

På slimhinderne, fødderne, hænderne og på krops forside frem for rygside sidder sansecellerne tættest. Sansecellerne aktiveres ved berøring. Vi mærker forskel på ru, glat, tung, let, kantet og mærker tyngde med videre. Følesansen indgår også som en del af balancen. Det er sværere at holde balancen på et blødt underlag end et fast. Her registreres trykforskelle så nemt som på faste underlag. Derfor er følesansen vigtig for en god balance og for at kunne udføre præcise bevægelser.

KINÆSTESISANSEN, MUSKEL/LEDSANSEN

Vores muskel/led-sans har til formål at fortælle os om kroppens stilling her og nu uden synets hjælp. Muskel/led-sansen er ligeledes vores evne til at spænde og slappe af i vores muskler og led. Det er sanseorganer placeret i muskler, sener og led, der registrerer om disse er spændte eller afslappede.

Sansen er med i alle bevægelser, og det er præcisionen i bevægelserne vi først og fremmest tillægger muskel/led-sansen. En forudsætning for at lære rummet uden for det personlige rum at kende, er at kende sin krops formåen og rækkevidde.