Rend & hop med Oliver

Med afsæt i det materiale Rend og Hop med Oliver, kan du støtte og fremme børns motoriske udvikling og hjælpe dem til at bevare glæden ved bevægelse. Rend og hop med Oliver vil gøre det sjovt og spændende for børn at arbejde med deres kropslige færdigheder.

Dette materiale er udviklet til at lege med motorikken for børn i alderen fra 3 - 6 år på tværs af de primære bevægelsessanser. I kan formgive måden Rend og hop med Oliver-materialet bruges på, så det netop passer til jeres pædagogik, traditioner samt rum og rammer.

Børn erobrer verden gennem krop og bevægelse, og de har brug for rammer og tid til at udvikle de motoriske færdigheder. Veludviklede motoriske færdigheder skaber trivsel hos børn i form af fysisk, psykisk og social sundhed samt fremmer børns indlæringsparathed.

Motorisk veludviklede børn har lettere ved at indgå i sociale fællesskaber end børn med motoriske vanskeligheder, da de kan deltage i lege med andre børn uden at koncentrere sig om kropslige begrænsninger og basale bevægemønstre. Børn der har en sikker motorik har også et bedre fundament for indlæring, da de har gode forudsætninger for at kunne koncentrere sig om det stof der bliver formidlet uden at bruge for meget energi på kroppens funktioner. Endelig gør en veludviklet kropstamme det lettere for børn at sidde roligt og stabilt. En god motorik kræver, at børn er aktive, øver sig og bliver stimuleret til alsidig bevægelse.

Rend og hop med Oliver er en del af bevægelsesindsatsen ”Rend og hop med Oliver og Ida”, som er et samarbejde mellem Nordea-fonden, Danmarks Idrætsforbund og KFUMs Idrætsforbund.

Det er vigtigt, at det enkelte barn oplever at kunne mestre en aktivitet og herigennem får en god oplevelse, inden de går videre til næste niveau. Derfor er det af stor betydning, at der gives tid til at øve sig, så barnet går fra ikke at kunne mestre en øvelse, til at kunne udføre den med stor tryghed og endelig kunne automatisere øvelsen. Det essentielle for at skabe udvikling er, at barnet øver sig på aktiviteterne, og at barnet får mulighed for at fordybe sig i legen.

I bund og grund handler børns udvikling - og voksnes støtte hertil - om at lære at deltage i livets forskellige aktiviteter på vellykket og tilfredsstillende vis. Måden, hvorpå man som menneske kan lykkes med dette, foregår ved hjælp af vores sanser. Ved hjælp af vores tre primære sanser integrerer det sensoriske nervesystem og vores motoriske system, så vi får vellykkede og målrettede bevægelser.

Taktil-sansen kaldes også følesansen

Taktil-sansen kaldes også følesansen og fungerer via sanseceller i huden og i slimhinderne. Sansecellerne aktiveres ved berøring. Følesansen hjælper os til at mærke forskel på overflader og underlag og sansen er derfor en væsentlig medspiller i vores balance, da det er sværere at holde balancen på blødt end hårdt underlag. Endelig er det følesansen, der registrerer om noget er ru, glat, koldt, varmt, blødt og hårdt.

Vestibulær-sansen hedder også balance-sansen

Vestibulær-sansen hedder også balance-sansen og er fysisk placeret i det indre øre. Her registreres hovedets bevægelser, det være sig både hovedstilling, retning og hastighed. Balancesansen spiller derfor en stor rolle, når kroppen skal forstå, hvordan tyngdekraften påvirker os og har betydning for alle vores bevægelser.

Den er således nødvendig for at opretholde kroppens balance og den oprette stilling. I labyrintgangene, i det indre øre, findes en væske, der registrerer rotationer i tre forskellige akser: Horisontalt (kolbøtte), vertikalt (trille/snur­re) og sagittalt (gynge). Det er vigtigt, at børn bevæger sig om alle tre akser så sansen netop stimuleres i alle retninger og rotationer.

Kinaestesi-sansen kaldes også muskel/ledsansen

Kinaestesi-sansen kaldes også muskel/ledsansen og sanseorganerne sidder i alle vores muskler, sener og led. Sansen hjælper os med at styre forholdet mellem spændte/afslappede muskler og fortæller os om kroppens stilling her og nu uden hjælp fra synet. Den er med til at give os kropsbevidsthed. Muskel/ledsansen er ligeledes afgørende for præcise og koordinerede bevægelser og er desuden en forudsætning for forståelsen af ”min egen krop”, som er nødvendig for at lære rummet, uden for det personlige rum, at kende.

Til trods for at vi adskiller de primære sanser af navn og til dels også funktion, arbejder de sammen i gensidig interaktion. Den neurologiske proces med at integrere alle sanseindtrykkene fra vores omgivelser kaldes sanseintegration, og har betydning for, at vi som menneske lærer at komme med en handling eller en bevægelse, som passer til de omgivelser, vi er i. Vi modtager sanseindtryk hver gang vi bliver berørt, ser, lugter, hører osv., og kroppen skal lære at sortere alle sanseindtryk og anvende dem meningsfuldt. Dette kunne være at fjerne hånden fra en varm kogeplade, rette kroppen op, hvis barnet er på vej ud af balance, eller kunne rette fokus mod det vigtigste (eksempelvis at lytte til en besked i stedet for fugle der fløjter udenfor).

Sanseindtrykkene får barnet blandt andet gennem bevægelse og motoriske aktiviteter, og det er vigtigt med mange gentagelser, så bevægelser bliver automatiseret. At mestre den motoriske sanseintegration er grundlaget for at udvikle evnen til at læse og skrive samt forstå og udføre social adfærd. Derved giver vi børnene det bedste grundlag for at deltage meningsfuldt i tilværelsens forskellige aktiviteter og sociale fællesskaber, og dermed sikres trivsel og livskvalitet.

• Find din bevægelsesglæde frem. Din begejstring smitter af på børnene, og motiverer dem til at deltage.
• Vis med din krop, hvad børnene skal gøre. Krop imiterer krop, og det verbale sprog bliver dermed ikke en begrænsende faktor for forståelse og udførsel.
• Vær ”levende” i din formidling og sæt gerne billeder på aktiviteterne, eksempelvis ”nu skal I hoppe over åen!”, når der hoppes fra reb til reb. Det øger forståelsen.
• Brug korte instrukser og max tre instrukser af gangen, når du sætter børnene i gang med en aktivitet eller leg.
• Hav de få nødvendige rekvisitter tæt på – så er det nemmere at få igangsat aktiviteter. Eksempelvis spande med sjippetove og ærteposer til legepladsen som er lettilgængelige.
• Overvej hvornår du beder børnene om at stå i kø. Hellere flere køer med færre børn så børnene får mest mulig bevægelse og flest mulige gentagelser af aktiviteten.
• Tænk bevægelse ind mellem jeres daglige aktiviteter, eksempelvis ”gå baglæns ud efter madpakken!” eller ”snur fem gange rundt om dig selv, inden vi sætter os til samling”.
• Lav en ugeplan eller månedsplan med motoriske aktiviteter, hvis det er svært at huske på eller strukturere i hverdagen. Synliggør aktiviteterne overfor kollegaerne, så I kan inspirere og supplere hinanden.
• Find på dagens eller ugens bevægelse. Det kan hjælpe i en travl hverdag, og børn elsker gentagelser. Det styrker deres sanseintegration at øve sig på den samme bevægelse og blive god til den.
• Børn bliver ikke syge af kolde fødder og beskidt tøj, så lad ikke vejret være en hindring for udendørs leg og aktivitet.

Det er muligt at købe materialet i fysist form. Der findes også tegninger der kan farvelægges mm. Se mere i "webshop og downloads".